Projekter       Nyheder        Om os        Kontakt
Mørkhøj Bibliotek Biblioteket der vendte forkert

Mørkhøj Bibliotek har fået nyt liv og en helt ny rolle i lokalsamfundet. I mange år lå biblioteket med en lukket facade mod ankomstområdet, fællesarealerne og Mørkhøj Skole, men da pladsen og det grønne landskab mellem biblioteket og skolen blev redesignet i 2020, blev det en oplagt mulighed for at åbne biblioteket op – både fysisk og i dialog med nærområdet. 

Sammen med brugerne analyserede vi bygningens funktioner og muligheder, flyttede rundt på zoner, rev nogle vægge ned og vendte biblioteket “på vrangen”. Resultatet er en bygning, der nu inviterer lokalsamfundet indenfor og skaber visuel kontakt mellem biblioteket, udearealerne og skolen. 

Det nye Mørkhøj Bibliotek har skarpt definerede zoner tilpasset alle behov: En intuitiv og indbydende ankomst, et lyst og kreativt børneområde, et roligt studieområde med udsigt til det grønne udenfor samt et fleksibelt avis- og brætspilsområde, hvor glasfoldedøre kan åbne for aflukket sal til foreninger, oplæg eller arrangementer – uden at gå på kompromis med naturligt lys, visuelle forbindelser eller akustik. Det nye bibliotek er ikke bare et sted at låne bøger, men et levende og inviterende mødested, hvor læsning, læring og fællesskab smelter sammen på en helt ny måde.


ÅR:                               2025
ANVENDELSE:            Bibliotek      
OMFANG:                     500 m2
ADRESSE:                   Ilbjerg Alle 38A, Søborg
BYGHERRE:                 Mørkhøj Bibliotek
YDELSE:                      Fra skitse til udførelse