Projekter       Nyheder        Om os        Kontakt
OM OS


Vi skaber sund, glad og meningsfuld arkitektur.





Vi arbejder med transformation, nybyggeri, indretning og fællesskabelse i tæt samarbejde med både offentlige og private bygherrer. Vores projekter opstår i dialog og udvikles gennem fælles ambitioner og en grundig forståelse for sted, brugere og kontekst.

Vores arbejde tager udgangspunkt i mennesker og har til formål at skabe værdifulde omgivelser og rum – fra bygninger og indretning til offentlige rum, funktioner og levesteder med mange anvendelser.







Sådan arbejder vi:

For NOAA starter en proces som oftest med en lang række samtaler og workshops med brugerne, hvor vi kortlægger behov og ønsker og hvor vi prioriterer brugerinddragelse, når det er muligt.  Allerede tidligt i processen benytter vi arbejdsmodeller, 1:1 mock-ups, materialetest og farveprøver.

Vores projekter udvikler sig i en levende og tværfaglig dialog med de forskellige bygherrer, brugere og samarbejdspartnere. Gennem processen styrker vi hinandens faglighed og arbejder målrettet på at tilføre arkitekturen sanselige kvaliteter og kærlig detaljering – også dér, hvor det måske ikke forventes.

Vi mener at vi som arkitekter har et samfundsansvar, og vi føler os forpligtet til at forstå og respektere traditionen og historien, for at kunne bryde med den, videre bearbejde, skabe fornyelse, tilpasse og løse nutidens problemstillinger.





Mennesker i centrum



Vi har en klar ambition om at skabe rum, der gør mennesker gladere, sundere og mere forbundne. Derfor er mennesker er udgangspunktet for alt, hvad vi designer.

Vi tror på, at de bedste projekter opstår i mødet mellem faglighed, nysgerrighed og glæde. God arkitektur begynder med dialog, indlevelse og tillid – og med en oprigtig interesse for dem, der skal bruge rummene.  

Uanset om vi arbejder med boliger, biblioteker, fælleshuse, uddannelsesmiljøer eller kulturbyggeri, sætter vi os grundigt ind i både brugernes behov og stedets særlige karakter. For os er arkitektur ikke kun form og funktion, men et redskab til at skabe relationer, fællesskaber og livskvalitet med afsæt i lokale sammenhænge.
Transformation og bæredygtighed




Bæredygtighed er en grundlæggende værdi i vores arbejde – miljømæssigt, socialt og økonomisk. Vi arbejder holistisk og strategisk med brugerinddragelse og lokal forankring for at skabe løsninger, der er meningsfulde, robuste og langtidsholdbare.

Transformation og ombygning har en særlig plads i vores praksis. Vi arbejder med respekt for det eksisterende og med blik for bygningers iboende kvaliteter og potentialer. Gennem nænsomme indgreb skaber vi nyt liv og nye anvendelser, der forlænger bygningers levetid og styrker deres relevans.

Vi tror på at gøre mere med mindre og ser farver som et effektivt og sanseligt greb til at transformere oplevelsen af et rum.
Arkitektonisk kvalitet og helhedstænkning




Vores proces er omhyggelig, åben og præget af arbejdsglæde. Vi prioriterer den tværfaglige dialog højt, fordi de bedste løsninger opstår, når forskellige kompetencer bringes i spil tidligt og løbende.

Byggeri er komplekst og vores rolle er at skabe overblik og gøre processen tryg, meningsfuld og værdiskabende. Gennem tæt samarbejde, faglig præcision og en nysgerrig tilgang udvikler vi arkitektur, der balancerer æstetik, funktion og bæredygtighed. 

Gennem skitsering, iteration og leg tester vi løsninger grundigt for at nå frem til det mest innovative og robuste resultat. Vi er ærlige og autentiske i vores rådgivning og giver realistiske anbefalinger, der gør projekter gennemførlige.







Tegnestuen

NOAA er en ambitiøs og prisvindende tegnestue, stiftet i 2015 af to erfarne arkitekter - Ole Smith og Pernille Bisgaard. Tegnestuen arbejder med arkitektur og byrum af høj kvalitet og skaber arkitektonisk udfordrende rum, der inviterer til sanselige oplevelser gennem et omhyggeligt fokus på materialitet, detaljering og helhed.

Tegnestuen blev grundlagt, da de to partnere vendte hjem til Danmark efter 12 år med base i London, hvor de har arbejdet som udøvende arkitekter i en international kontekst og på flere kontinenter – i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og lokale håndværkstraditioner.

NOAA har opnået anerkendelse fra både kommuner, Statens Kunstfond og Dreyers Fond, der sammen med Akademisk Arkitektforening udvalgte NOAA som en af de små innovative unge tegnestuer, der repræsenterer Danmarks vækstlag (Projekt START i 2022). Derudover er tegnestuens partnere i 2022 optaget som medlemmer af Kunstnersamfundets Arkitektursektion.









Samarbejder

Steen Bjørnskov Aps
Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Lokale & Anlægsfonden
Nordsten Aps
Keramiker Esben Kaldahl
Rambøll
Google
AART
Anna Mette Exner
Kontrapunkt
Mangor Nagel
Utzon Center
Byggeri København
Dansk Kyst & Natur Turisme
Københavns Erhvervshus
Københavns Kommune
Fredensborg Kommune
Områdefornyelsen Folehavekvarteret
Odsherred Kommune
Næstved Kommune
Stevns Kommune
Ballerup Kommune
Gladsaxe Kommune
Keramiker Mikael Jackson
Køge Kommune
Frederikssund Kommune
Herlev Kommune
Svendborg Kommune
Allerød Kommune
Hillerød Kommune
Boligforeningen 3B
PVH
Royal Institute of British Architects
Danske Iværksættere
KPI Kommunications
Priser og omtaler


2026 – Renoverprisen, nomineret / Gladsaxe Svømmehal

2026 – Renoverprisen, nomineret / Hårlev Børnekulturhus

2025 – Gladsaxe Bibliotekerne + NOAA modtager projektstøtte fra puljen ”Børn, unge og arkitektur fra Statens Kunstfond

2025 – NOAA modtager arbejdslegat fra Statens Kunstfond

2024 – Special Mention, 2024 A+Awards, Cultural – Pavilions – ’Bricks in common’

2022 – Ole Smith og Pernille Bisgaard bliver medlemmer af Kunstnersamfundet

2020 – NOAA modtager arbejdslegat fra Statens Kunstfond

2018 – Svendborg Arkitekturpris / Munkestræde Svendborg