Projekter       Nyheder        Om os        Kontakt
Pederstrup Landsby Offentligt toilet til historisk område

Vi har designet en offentlig toiletbygning i Pederstrup Landsby i forbindelse med Ballerup Museum. Bygningen placeres på den tidligere mødding foran Ryttergården og skjules delvist af fire høje hække for at bevare fokus på de historiske bygninger i området.

Bygningen kombinerer moderne design med klassiske referencer. Facadens skalamæssige inddelinger og materialevalg – rødmalet genbrugstræ på klink og saddeltag i genbrugstegl – giver en rolig og velafbalanceret fremtoning. Placeringen bag en stor beplantet bue betyder, at huset først afsløres, når man nærmer sig. Det er bevidst designet, så det ikke nødvendigvis vækker associationer til et offentligt toilet, men fremstår som en moderne fortolkning af et mere romantisk formsprog.

Projektet er udviklet for Ballerup Kommune og skaber en funktionel bygning, der respekterer stedets historiske kontekst.


ÅR:                               2025
ANVENDELSE:            Offentlig toiletbygning        
ADRESSE:                   Pederstrupvej 53, Ballerup
BYGHERRE:                 Bellerup Kommune
YDELSE:                      Fra skitse til udførelse