Parkeringshus Asger Jorn, Ørestad

Bygningens Funktioner kommer til udtryk i bygningskroppen og dets volumen. Bygningens udtryk og funktioner i samspil med tektonikken skaber facadens form. Da parkeringsramperne er placeret mod ørestadsboulevard, bliver denne facade domineret af tårne, formen genereret af de eksponerede runde ramper.

P-husets bærende system forventes udført som søjle / bjælkekonstruktion med betondæk derfor er bygningen beklædt med indfarvede limtræselementer.

Materialet træ er levende og sanseligt og som vi mennesker og beboeren i Ørestaden, ældes det med ynde og ændre karakter med årene.

Det naturlige ubehandlede udtryk hvor træets årer er eksponere vækker positive følelser i kraft af dets taktilitet. Dette er en oplagt mulighed som beklædning af denne bygning, men ønsket om at skabe et markant bygværk træk os i retningen af indfarvet træ for at give strukturen mere karakter. Træet kan indfarves med olie, voks, bejdse eller lignende, det vigtigste er at årene står frem og skaber liv i facaden

Tagfarmen på taget bliver et positiv tiltag for alle beboere og lokale. Facaden Beplantes med klatreplanter, der slynger sig om bygningen som et mellem lag mellem råhuset i beton den ydre komposition i træ. Mellem facadens store træsøjler monteres et mere finmasket wire- eller tremme-system der tillader klatreplanter at gro frit og skabe et grønt og imødekommende udtryk uden at overdøve det arkitektoniske hovedgreb.

Taget tilgås via den udendørs spiraltrappe der følger rundingen af Østtårnets form og trækker brugere op langs facadens ikoniske formsprog, skabt af trappens form.

Der er siddepladser og ophold på alle niveauer mod øst, enten til besøgende til Elses restaurant eller til en kaffe fra kaffeautomaten tilknyttet nyttehaver og tagfarm. Mod vest findes et fælleshus i toppen af det højeste rampetårn. Et højt cirkulært rum hvor solnedgangen kan nydes med udsigten ud over grønne Tårnby.

Konkurrence forslag